Efterår 2023 - Forår 2024 01.09.2023  -  30.04.2024
Vejledning

Baby (Baby)

Baby:

Adgangskrav: Alder 2 mdr. - 1 ½ år en voksen pr. barn. Vandtemperatur 30 grader.

I babysvømning lægges der vægt på at lege med stor nærkontakt mellem barnet og den voksne i vandet, ved at man laver en aktivitet sammen. Babysvømning foregår på barnets præmisser, hvor det vigtigste er at lære barnet tryghed over og under vand, samt selvstændighed i vandet uanset dybde og temperatur. Vandet er et element, hvor man kan bevæge sig let i alle retninger. Man har en stor frihed og har derfor mulighed for at udføre bevægelser, som ikke kan laves på land. Dette gælder mest babyen, men også den voksne. Babysvømning giver også mulighed for socialt samvær med andre familier med små børn, hvor tanker, ideer og erfaringer kan udveksles. Til babysvømning er alle børn i alderen 2 mdr. - 1 1/2 år i selskab med en voksen.

Instruktøren er til rådighed for personlig vejledning. Børn og forældre arbejder selvstændigt.

Mål: At barnet opnår fortrolighed med vand, bibeholder lukkerefleksen og den motoriske udvikling stimuleres.

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Haletudser (Htuds)
Haletudser 1 - 2 år en voksen pr. barn.
 
Vandtemperatur 30 grader. På haletudserne er der fortsat stor vægt på nærkontakten mellem barnet og den voksne i vandet. Svømningen foregår på barnets præmisser, hvor det vigtigste er at lære barnet tryghed over og under vand, samt selvstændighed i vandet uanset dybde og temperatur.
 
Barnet skal gennem undervisningen opnå en god balancefornemmelse og få styrket muskler og motorik ved at bevæge sig i vandet. Instruktøren er til rådighed for personlig vejledning i vandtilvænning. Børn og forældre arbejder selvstændigt. Forældrenes primære rolle er at støtte barnet, så hjælpemidler som vinger/bælte ikke behøves, hvilket gør at barnet får en naturlig tryghed og balance i vandet.
 
Mål: At barnet opnår fortrolighed med vand og den motoriske udvikling stimuleres. Der arbejdes med: ·At få hovedet under vand. ·Puste bobler i vandet. ·Flyde med og uden forskellige hjælpemidler. ·
 
 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Hajer (Hajer)

Hajer 5-6 år:

På hajerne ledsages barnet af én forælder, hvor formålet er vandtilvænning og leg. Børnene lærer at begå sig i og være fortrolige med vandet på en sjov måde igennem mange forskellige øvelser, lege og boldspil.

Instruktørerne planlægger undervisningen. Forældrenes primære rolle er at støtte barnet, så hjælpemidler som vinger/bælte ikke behøves, hvilket gør, at barnet får en naturlig tryghed og balance i vandet.

Der arbejdes med, at barnet gradvist tilvænnes til almindelig holdundervisning.

Mål:

At barnet opnår fortrolighed med vand og den motoriske udvikling stimuleres.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Søstjerner (Søstj)

Søstjerner 3 - 4 år en voksen pr. barn. Vandtemperatur 30 grader.

På søstjerner ledsages barnet af én forælder, hvor formålet er vandtilvænning og leg. Børnene lærer at begå sig i og være fortrolige med vandet på en sjov måde igennem mange forskellige øvelser, lege og boldspil.

Instruktøren er til rådighed for personlig vejledning i vandtilvænning. Børn og forældre arbejder selvstændigt. Forældrenes primære rolle er at støtte barnet, så hjælpemidler som vinger/bælte ikke behøves, hvilket gør at barnet får en naturlig tryghed og balance i vandet.

Der arbejdes med, at barnet gradvist tilvænnes til almindelig holdundervisning.

Mål:

At barnet opnår fortrolighed med vand og den motoriske udvikling stimuleres.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Begynder Trin 1 (BT 1)

Begynder trin 1, min. 6år

Adgangskrav: På dette hold forventes, at børnene kan komme i vandet uden forældre, at de er lettere vandtilvænnede og kan gå i brusebad. Der er hjælpetrænere til stede i vandet. Der kræves ingen svømmefærdigheder, men barnet skal være motiveret for indlæring og kunne modtage kollektive beskeder.

Formålet med begynder trin 1 er tilvænning til vand gennem leg og let undervisning.

På dette hold udvikles barnets basale svømmefærdigheder. Gennem undervisningen trænes børnene i de fire grundfærdigheder fremdrift, balance, elementskift og vejrtrækning. Der arbejdes med at springe, dykke, flyde på mave og ryg, og børnene introduceres til crawl, rygcrawl og butterfly.

Mål:

· At blive trygge ved vandet.

·  Puste bobler i vandoverfladen.

· Flyde på mave og ryg med plade.

· Blive trygge ved at få vand i hovedet og at få hovedet under vand med og uden svømmebriller.

· Blive trygge ved at hoppe i fra kanten.

Tilmeld/Læs mere - (0)

Begynder Trin 1 (BT 1*)

Begynder trin 1, min. 8 til 14 år  Ring eller mail før tilmelding

Der kræves ingen svømmefærdigheder, men barnet skal være motiveret for indlæring og kunne modtage kollektive beskeder.

Formålet med begynder trin 1 er tilvænning til vand gennem leg og let undervisning.

På dette hold udvikles barnets basale svømmefærdigheder. Gennem undervisningen trænes børnene i de fire grundfærdigheder fremdrift, balance, elementskift og vejrtrækning. Der arbejdes med at springe, dykke, flyde på mave og ryg, og børnene introduceres til crawl, rygcrawl og butterfly.

Mål:

· At blive trygge ved vandet.

· Puste bobler i vandoverfladen.

· Flyde på mave og ryg med plade.

· Blive trygge ved at få vand i hovedet og at få hovedet under vand med og uden svømmebriller.

· Blive trygge ved at hoppe i fra kanten.

· Lære at svømme crawlben med strakte ben både på mave og ryg.

· Let introduktion af rygcrawl og butterfly.

· Træde vande

Tilmeld/Læs mere - (1)

Begynder Trin 2 (BT2)
Begynder trin 2, min. 6 år:
 
Adgangskrav:Det er et krav, at barnet har gået påbegynder trin 1, før det kan komme på begynder trin 2.
Hvis dit barn har svømmet i en anden klub, kontakt Jane Nielsen inden tilmelding på tlf. 29887971 På dette hold udvikles barnets basale svømmefærdigheder. Gennem undervisningen trænes børnene i de fire grundfærdigheder fremdrift, balance, elementskift og vejrtrækning. Der arbejdes med at springe, dykke, flyde på mave og ryg, og der introduceres til crawl, rygcrawl og butterfly.
 
 
Mål: ·At puste bobler under vandet med næse og mund. ·Hente ring eller lignende op fra bunden 3 gange i træk. ·Flyde på mave og ryg uden plade. ·Lave kolbøtter i vandet. ·Svømme 25 m crawl med plade, arme og ben. ·Svømme 25 m rygcrawlben med plade. ·
 
Tilmeld/Læs mere - (0)

Let Øvede Trin 1 (LØT 1)

Let øvet trin 1, min. 8 år:

Adgangskrav: At barnet er fyldt 8 år*.

Det er et krav, at barnet har gået på begynder trin 1 og 2, før det kan komme på:
Let Øvede Trin 1 

Hvis dit barn har svømmet i en anden klub, kontakt Jane Nielsen inden tilmelding på tlf. 29887971

På dette hold udvikles større færdigheder i crawl, rygcrawl og butterfly. Der arbejdes med forøvelser til brystsvømning. Teknikken finpudses med elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse. Undervisningen opbygges med styret leg og grundfærdigheder. Der arbejdes hen mod at svømme uden bælte.

Mål:

· At sidde på bunden og puste bobler.
· Skrige/synge under vand.
· At få hovedet under vand med åbne øjne uden svømmebriller (husk at lære dem at blinke med øjnene).
· Svømme 6 meter under vandet.
· At kunne slå forlæns og baglæns kolbøtter.
· Svømme 50 meter crawl uden plade, uden pauser og berøring af bunden.
· Svømme 25 meter rygcrawl uden plade.
· Hoppe i vandet fra skamlen i den dybe ende.
· Hovedspring fra hugsiddende stilling.
· Træde vande.

*Svømmere der har gået på begynder trin 2, kan starte tidligere, hvis begge holds trænere vurderer, at svømmeren er moden til det).
Tilmeld/Læs mere - (1)

Let Øvede Trin 2 (LØT 2)
Let øvede trin 2, min. 8 år:
 
Adgangskrav: At barnet er fyldt 8 år og har gået på let øvet trin 1. Det er kun trænere, der rykker børn videre til dette hold. Hvis dit barn har svømmet i en anden klub, kontakt Jane Nielsen inden tilmelding på tlf. 29887971 På dette hold videreudvikles teknikken i crawl, rygcrawl og butterfly. Der bygges videre på undervisningen, og der arbejdes med vejrtrækning i crawl, fremdriftsmetoder, rotationer, vandtrædning, at svømme længere distancer og hovedspring. Undervisningens indhold er opbygget af sjove aktiviteter, således at svømningen læres gennem leg. Derudover arbejdes med livredning.
 
 
 
Mål: ·Der skal læres at svømme uden bælte. ·Stå på hænder i vandet ·Hovedspring fra kanten. ·Svømme 10 meter under vandet. ·Svømme 100 m crawl uden plade, uden pauser og berøring af bunden. ·Svømme 50 m rygcrawl med arme, uden pauser og berøring af bunden. ·
 
 
 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Øvede Trin 1 (ØT1)

Øvede Trin 1:

Adgangskrav: Barnet skal have gået på let øvet trin 2. Det er kun trænere, der rykker børn videre til dette hold.

Hvis dit barn har svømmet i en anden klub, kontakt Jane Nielsen inden tilmelding på tlf. 29887971. På dette hold finpudses teknikken i crawl og rygcrawl. Der arbejdes videre med butterfly. Der introduceres til brystsvømning. Vejrtrækningsteknikken videreudvikles. Der arbejdes med svømmevendinger og livredning.   

Mål:·        Hovedspring fra skammel.

  
Tilmeld/Læs mere - (2)

Øvede Trin 2 (ØT 2)

Øvet trin 2:

Adgangskrav: Skal have gået på øvet trin 1. Det er kun trænere der rykker børn videre til dette hold.

Inden tilmelding af nye medlemmer kontakt Jane Nielsen på tlf. 29887971.

På dette hold færdiggøres teknikken i alle stilarter. Der arbejdes med at kunne svømme længere distancer. Der trænes optimering af start og vending i alle stilarter, og der arbejdes med bjærgning og redning.

Mål:

· Skal kunne svømme mindst 1000 m.

· Skal kunne svømme 200 m. i alle fire stilarter teknisk korrekt.

Tilmeld/Læs mere - (2)

Vandhundene (VAH)

Vandhundene  Alder 8 – 13 år.

Adgangskrav: At man kan indgå socialt i gruppen af børn og voksne.

Ved tilmelding af nye medlemmer kontaktes Jane Nielsen, tlf. nr. 29887971.

Der læres at svømme gennem leg og motion.

Alder 8 – 13 år. Aldersgrænsen kan udvides, men kun efter aftale.

Holdet er for børn med særlige behov samt overvægt .

Mål:

At have det rart sammen med andre i vandet.

 


Tilmeld/Læs mere - (0)

Begynder Voksen (BEGV)

Begynder voksne: (18 år og opefter)

Adgangskrav: Voksne - der har lyst til at lære at svømme.

Formålet med begyndersvømning er tilvænning til vandet, samt at lære grundfærdighederne i de forskellige stilarter.

Mål: At kunne svømme 100 m. crawl, 100 m. brystsvømning og 100 m. rygcrawl, flyde og træde vande.


Tilmeld/Læs mere - (1)

Letøvede voksen (LETØV)

Øvede voksne:

Adgangskrav: At svømme i den dybe ende af bassinet, og have lært grundprincipperne i alle fire stilarter.

Formålet er at finpudse den svømning der allerede er lært på begynderholdet.

Indholdet i undervisningen afspejles af svømmernes ønsker og behov.

Tilmeld/Læs mere - (2)

Vandaerobic (VAERO)

Vandaerobic:

Adgangskrav: Minimum 18 år og lyst til at bevæge sig i vandet.

Her trænes kondition samt styrketræning til musik. Tempoet er højt, men alle kan være med uanset form.

Tilmeld/Læs mere - (2)

Vandaerobic/vandgymnastik (va/va)

Tilmeld/Læs mere - (1)

Vandgymnastik (VAG)

Vandgymnastik:

Adgangskrav: Minimum 18 år og lyst til at bevæge sig i vandet.

Træningen er opbygget af både konditionstræning og styrketræning. Her laves øvelser som styrker kropskorsettet og balancen.

 Vandgymnastik lørdag:

Adgangskrav: Minimum 12 år og lyst til at bevæge sig i vandet.

Træningen er opbygget af både konditionstræning og styrketræning. Her laves øvelser som styrker kropskorsettet og balancen

Her har Voksne og unge på 12 år og opefter mulighed for en anden form for motion.

Tilmeld/Læs mere - (3)

Pensionister (PENS)

Pensionister:

Adgangskrav: At man er pensionist.

Holdet er for alle pensionister, uanset niveau, der har lyst til at bevæge sig og samtidig få motion.

OBS! Holdet kan ikke bruges som målrettet genoptræning, da underviseren ikke er uddannet i dette.

Mål: Socialt samvær og hyggesvømning.

Tilmeld/Læs mere - (3)

Trænertræning (Træn)

REGLER:

· Trænertid er for Trænere, hjælpetrænere og bestyrelsesmedlemmer i Jyderup Svømmeklub.

· Man skal være fyldt 18år for at deltage, med mindre man har en speciel aftale med formanden.

· Det er ikke tilladt at medbringe gæster, ej heller egne børn.

· Man skal minimum være 2 i hallen/ i vandet af sikkerhedsmæssige grunde

· Tiden er fra 20.30 til 21.30

· Der er undervisning i hallen til 20.25, så vent venglist i venterummet til bassinet er tomt og trænerne har ryddet op.

· Sidste person(er) der står op af bassinet, skal sætte bundstøvsugeren i og lægge tæppet på.

· Det er tilladt at bruge klubbens udstyr og afprøve nye øvelser eller svømme baner. Sæt evt. banetorv på, så man undgår at genenere hinanden.

· Husk at vise hensyn til hinanden.

· Husk at rydde op efter dig selv og låse til rekvisitrum, kontor og hal

Tilmeld/Læs mere - (0)