Nyhedsbrev: December

Kære medlemmer i Jyderup Svømmeklub.

Vi nærmer os juleferien, og dermed er 1. halvdel af sæsonen ved at være gået. Dette betyder at dem, som endnu ikke har betalt for næste halvdel af sæsonen, skal straks gå ind og betale, hvis de ønsker at forsætte på deres svømmehold. Man kan selv gå ind på profilen og tjekker. Hvis man ikke betaler, bliver man slettet på holdet fra d. 1. januar 2024. 


Lucia-optog:

Søndag den 10. december afholder vi Lucia-optog. Vi håber på meget opbakning til arrangementet, da det er så smukt. Alle er velkomne til at komme og nyde det smukke optog, som vil foregå inde i svømmehallen. Derudover vil der være mulighed for at købe æbleskiver og gløgg m.m. i klublokalet. Der vil være slikposer til alle tilmeldte børn samt søskende. Har man ikke et hvidt lagen så tilmeld dig alligevel, så finder vi en løsning.   


Juleafslutning/ferie:

Onsdag d. 20. december er sidste svømmedag før juleferie. Det vil sige, at der ikke er undervisning fra 21. december til 2. januar - begge dage inklusive. I juleferien er der ikke mulighed for at kontakte os hverken telefonisk eller pr. mail, da bestyrelsen også holder juleferie. 

Dette betyder, at holdene holder sidste svømme gang på følgende datoer:

Mandagsholdene: 18. december 2023

Tirsdagsholdene: 19. december 2023

Onsdagsholdene: 20. december 2023

Torsdagsholdene: 14. december 2023

Fredagsholdene: 15. december 2023

Lørdagsholdene: 16. december 2023


Opstart til januar og fejl på hjemmeside:

Vi har haft en fejl på hjemmesiden, så opstart i det nye år er torsdag den 4. januar 2024. 

Dette betyder, at holdene starter på følgende datoer:

Mandagsholdene: 8. januar 2024

Tirsdagsholdene: 9 januar 2024

Onsdagsholdene: 10. januar 2024

Torsdagsholdene: 4. januar 2024

Fredagsholdene: 5. januar 2024

Lørdagsholdene: 6. januar 2024


Distancesvømning:

I uge 47/48 blev der afholdt frivillig distancesvømning. Der blev svømmet massevis af baner, og børnene har nu også fået udleveret deres diplomer med de flotte resultater.


Saunaen er tændt igen:

Saunaen er nu tændt på alle holdene. Husk dog at man har 15 minutter til bad og omklædning efter endt svømmehold. 

 

Vi ønsker alle en rigtig god jul og godt nytår! Vi glæder os til at se jer igen til januar 2024.